...
Studiemiljø

Studiemiljø


På Skive Tekniske Gymnasium lægger vi stor vægt på at være sammen. Det er vi faktisk kendte for. Alle klasser har deres eget klasseværelse, og alle klasseværelser ligger rundt om vores store fællesareal, hvor der er masser af muligheder for at arbejde og slappe af. Lærerværelset ligger her også, og auditoriet – Fortællertrappen – er lige ved siden af, det bruger vi rigtig tit både til undervisning og foredrag.

Elevråd
Skive Tekniske Gymnasium har sit eget – meget aktive – elevråd. Elevrådet mødes cirka hver anden uge og diskuterer studiemiljø, elevtilfredshed og er en vigtig stemme i gymnasiets demokrati.

Festudvalg
Festudvalget står for at arrangere fredagscaféer cirka en gang om måneden, hvor man mødes i kælderen og hygger. Cirka hver anden måned er der fest, og der er en rigtig god tradition for, at det er supergode fester med masser af energi.

Ekskursioner og studieture
I løbet af de 3 år arrangerer lærerne masser af ekskursioner, det kan være til det lokale mejeri, en af de lokale virksomheder, besøg på et universitet eller noget helt andet.

I starten af 1. g skal man på Introtur, det er en rigtig god ryste-sammen-tur. I 2. g er der studieture til en europæisk hovedstad med masser af fagligt og kulturelt indhold, og i 3. g tager vi til København, og besøger blandt andet KU og DTU.

Og så er der naturligvis den internationale klasse, som tager til University of North Dakota i 3. g, hvor eleverne deltager i undervisningen i en måned.

Alt det andet
Og så er der selvfølgelig alt det andet, idrætsdage, julehygge, fælles arrangementer, LAN-parties, make-up hygge, spinning…

Skive Tekniske Skole benytter digital post. Det betyder, at post fra skolen fortrinsvist fremsendes gennem e-Boks
Velkommen til den mangfoldige verden på Skive Tekniske Skole.
Skolens uddannelser udvikles i tæt samspil med erhvervslivet og de videregående uddannelser. Vi uddanner til forskellige erhverv og til forskellige videregående uddannelser, og derfor ser vi en ære i at uddanne det hele menneske, at være med til, at den enkelte får realiseret sit potentiale fagligt, personligt og socialt. Vi hjælper på vej med at se og at realisere det potentiale.
Skive Tekniske Skole
Kongsvingervej 1
7800 Skive
Tlf.: 99 14 92 00
Mail: sts@skivets.dk
sikkerpost@skivets.dk
© 2017 Skive Tekniske Skole - Alle rettigheder forbeholdes